El-forsyning
El-markedet i Danmark er reguleret af el-forsyningsloven. Lovens formål er at sikre, at landets el-forsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerheden, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse.
FOURNAIS ENERGI har stor ingeniørmæssig ekspertviden, spids-kompetencer og mange års erfaring inden for stort set alle områder, der vedrører elforsyning, herunder:
- Stærkstrøm
- Elektriske anlæg og højspænding
- Jordingsanlæg
- Nødstrømforsyning
- Transformerstationer
- Roterende elektriske maskiner
Stærkstrøm
FOURNAIS ENERGI har siden sin grundlæggelse været leverandør til danske stærkstrømskunder, både private og offentlige. Vores medarbejdere har derfor opbygget teknisk ekspertise, viden og erfaring inden for stærkstrøm og beskyttelsesudstyr, der er uden sidestykke i Danmark.
Vores førerposition på stærkstrømområdet betyder, at vi er det eneste danske rådgivende ingeniørfirma, der på internationalt og nationalt niveau er involveret i standardiseringsarbejde inden for elektriske installationer og beskyttelse mod elektrisk stød, samt inden for området elektriske komponenter.
Vi er dansk udvalgsrepræsentant i dels CENELEC (European Committee for Electrotechnical Standardization), og dels i IEC TC64 (International Electrotechnical Commission), hvor vi bistår med at udarbejde internationale publikationer og standarder i 60364-serien, som den danske Stærkstrømsbekendtgørelse for faste elektriske installationer er baseret på.
Vi har været fast medlem af Dansk Standards udvalg S-564 og S-523 i mere end 14 år, og er aktivt medlem i DDV – Den Danske Vedligeholdelses-forening. Vi har haft El-autorisation siden 1990.
For mere information om vores standardiseringsarbejde inden for elektriske installationer, klik her.
Elektriske anlæg og højspænding
FOURNAIS ENERGIs stærkstrømsingeniører har opbygget spidskompetencer og stor erfaring inden for elektriske anlæg fra talrige projekter, som vi har udført for en lang række private og offentlige kunder.
Vi har gennemført adskillige projekter, der dækker alle komponenter og anlægsdele i strømproducerende anlæg:
- Stationsanlæg, forsyningsanlæg og kraftværksinstallationer
- Transformer- og koblingsanlæg
- Relæbeskyttelse
- Nødstrømsanlæg
- Medicinsk områder iht. DS/HD 60364-7-710
- Lednings- og kabelsystemer
- Fordelingsanlæg og tavler
- SRO- og SCADA-anlæg
- Jording, potentialudligning og lynbeskyttelse
- Fundamenter og konstruktioner
- Elektriske anlæg og højspænding
- Lavspændingsfordelingsanlæg
- Installation af nødstrømsanlæg
- El-installationer til maskinanlæg, tunneller og broer
- Føringsveje og tunnelbelysning
- Instrumentering, konstruktionsovervågning og dataopsamling
- Nybyggeri og renovering
- Laboratorie- og hospitalsinstallationer
- Installation af tavleanlæg, inklusiv termografering
- Analyse af netkvaliteten
- Installation af nødstrømsanlæg
Vi udfører alle faser i et projektforløb, herunder forstudier, analyser, udbudsdokumenter, design og konstruktion samt tilsyn.
Jordingsanlæg
FOURNAIS ENERGI projekterer, designer og konstruerer både enkle og komplekse jordingssystemer til anlæg og rørledninger i elforsyning samt olie- og gasinstallationer.
Vi har stor erfaring med projektarbejde i forbindelse med design, beregning og projektering af forskellige jordingssystemer for kunder inden for bl.a. infrastruktur, el-forsyning samt olie- og gassektoren. Vi designer, projekterer og fører tilsyn med alle former for jordingsanlæg efter brugerens ønske samt anvendelse.
Vi sørger for optimal dimensionering af systemjordingen for at beskytte det elektriske udstyr samt personer på den bedst mulige måde.
Vi implementerer jordingssystemer i henhold til de gældende danske og internationale standarder på området, herunder Dansk Standard (DS), International Electrotechnical Commission (IEC) og the Institute of Electrical and Electronics Engineers (IEEE).
Nødstrømforsyning
FOURNAIS ENERGI har mange års erfaring med at designe, konstruere og levere UPS- og generatoranlæg, der sikrer strømforsyning til livsvigtige funktioner i tilfælde af strømsvigt.
Vores kunder er virksomheder og organisationer, som er afhængige af en kontinuerlig strømforsyning, hvor en uventet strømafbrydelse medfører fatale konsekvenser, herunder sygehusvæsenet, telekommunikationsselskaber, banker, luftfartsselskaber og produktionsvirksomheder. Vi udarbejder udbud, fører tilsyn med nødstrømsinstallationer og tester reservekraftanlæg for en lang række kunder.
Når vi designer, konstruerer og leverer nødstrømsanlæg, lægger vi megen vægt på behovsafdækning samt anlæggets lønsomhed, driftssikkerhed, driftsøkonomi og fremtidssikring.
Vi udfører alle faser i et projektforløb, herunder forstudier, analyser, udbudsdokumenter, design og konstruktion, afprøvning, idriftsættelse og tilsyn.
Transformerstationer
FOURNAIS ENERGI har stor erfaring med at designe, konstruere og levere transformerstationer og håndterer samtlige projektfaser fra designfasen til transformerstationens idriftsættelse.
Vi ombygger og udvider de eksisterende transformerstationer og tilbyder endvidere en bred vifte af drifts- og vedligeholdelsesservices, herunder forebyggende vedligeholdelse, akut beredskab inden for el- og transformerstationer samt fjernstyrede kontrolsystemer.
Roterende elektriske maskiner
En af FOURNAIS ENERGIs spidskompetencer er rådgivning i forhold til maskinens eller anlæggets samlede livscyklus.
Lige fra maskinens dimensionering, anskaffelse over indjustering og præventiv vedligeholdelse til renovering og livsforlængende vedligeholdelse og modernisering. Vi tilbyder løsningsorienteret rådgivning, der er uafhængig af fabrikater og maskinalder. Dette kan enten ske qua undersøgelser af maskinerne eller installation af fjernovervågning til kommunikation med maskinerne.